Koraller

Af den del af dyreriget vi kalder "hvirvelløse dyr", dvs. dyr uden rygrad (som f.eks. krebsdyr,muslinger, blæksprutter og orme), registrerer vi normalt kun rejer, krabber og blæksprutter i Pâmiuts fangster. I løbet de sidste par år er vi dog begyndt at registrere en anden gruppe af mere primitive hvirvelløse dyr: koraller. "Primitiv" betyder i denne forbindelse, at koraller er en meget gammel dyregrupper, der menes at have beboet havene den sidste halve milliard år. Mere avancerede organismer som rejer, krabber og blæksprutter er kommet til i en langt senere periode af jordens historie. Og endnu senere er så hvirveldyr som fisk og pattedyr kommet. Det er i hvert fald den model, hovedparten af den videnskabelige verden hælder til.

Hvorfor skal vi så lige registrere koraller? Det skal vi, fordi det grønlandske rejefiskeri håber på at blive godkendt som "bæredygtigt" af MSC (Marine Stewardship Council) - en privat organisation, der efterhånden ikke er til at komme uden om, hvis man vil kunne blive ved med at sælge sine fiskeprodukter til miljøbevidste forbrugere på verdensmarkedet. Hvis man ser på MSC's hjemmeside (http://www.msc.org/), kan man se, hvad organisationen mener med godkendelsen Så kan man jo vurdere, om man næste gang bør overveje at vælge noget af den MSC-mærkede fiskekonserves, som også fås i de grønlandske butikker.

I MSC's vurdering indgår det grønlandske rejefiskeris påvirkning af andre dyr, der også lever på bunden – f.eks. koraller. Koraller har jo det "problem", at de ikke kan bevæge sig, fordi de enten er stukket ned i bundens mudder som lys i en lagkage eller sidder fast på sten og klippeblokke. De er derfor relativt udsat for en tung trawl, der trækkes hen over bunden. Både store (> 1 m) og små (< 5 cm)  grønlandske koraller kan blive samlet op af bundtrawl. Vi registrerer korallerne, for at man kan få et indtryk af, hvor tæt de står på bunden, og hvilke arter det drejer sig om. Så er det op til andre at afgøre, om det har betydning blandt de forhold, der danner grundlag for MSC-certificeringen af det grønlandske rejefiskeri.

Vi fisker på dette togt i mange områder, hvor der normalt ikke fiskes, eller hvor fiskeritrykket er lavt, og vi fanger ikke mange koraller. Det er mest meget små eksemplarer (5-10 cm høje), men af og til – specielt i områder med mange svampe – også ganske store koraller som den lyserøde "tyggegummi"-koral på billedet (krabben er knapt 5 cm bred over skjoldet).

PS. De sidste par dage har vi fisket syd for Tasiilaq. Vi fanger en del rødfisk. Af og til er de meget små (14-25 cm) og udgør ikke meget mere end 10-30 % af fangsten. Resten er svampe. Man kan meget vel forestille sig, at denne kombination skyldes, at de små rødfisk finder beskyttelse mellem svampene. Det må vi så bøde for på dækket og ved sorteringsbåndet.