Det er tydeligt, at alle dyr og planter har deres egne farver. På landjorden er det hovedsageligt økologiske og fysiologiske faktorer, der har indflydelse på farver i gule, orange og blå blomster, træers grønne blade og isbjørnens hvide pels. Men ser man på marine organismer, er det slående, at der er så få farver. Bortset fra en del grønalger findes der kun få grønne eller gule organismer i det nordlige Atlanterhav. Fisk er enten sølvfarvede (som silden), grå, brune eller sorte (som hellefisken og mange dybhavsfisk). Den eneste "rigtige" farve, vi ser, er rød.
På Pâmiut får vi mange dyrearter, der er røde eller lyserøde: Der er den almindeligt kendte rødfisk, hvis navn siger det hele. Mange rejer er helt eller delvist røde, og nogle vandmænd er også røde. Så er der vågmæren (se omtalen i sidste års blog), som bliver op til 250 cm lang. Den er sølvfarvet, men har en flot rød "manke", der løber fra hoved til hale. Så spørgsmålet er, hvorfor der er så mange røde organismer i havet?
Svaret skal findes i to fysiske effekter. Den første er ikke noget mysterium: Sollys, der stråler lodret ned i havet, forsvinder gradvist med tiltagende dybde. Under ca. 900 meter er der fuldstændig mørkt, og intet oplyses af solen. Mørke rovdyr, der kommer nedefra, er ikke synlige for deres byttedyr. Mange fiskearter er sorte eller mørke. Derfor må det være vigtigt for marine organismer at være usynlige.
Med hensyn til røde organismer må man tænke på, at sollys består af et spektrum af lys af forskellige bølgelængder, som er synlige for os. Det er det andet faktum. Vi kan f.eks. se lys med bølgelængder fra ca. 350 nanometer (blåt lys) til ca. 750 nanometer (rødt lys). Lys med kortere eller længere bølgelængde kan vi ikke opfatte. Når sollys stråler ned i vand, forsvinder lys af forskellige bølgelængder ikke lige hurtigt. Langbølget – dvs. rødt – lys absorberes allerede i de øverste vandlag.
Havets største dybder kan kun nås af kortbølget lys, som vi opfatter som blåt. Hvis det røde lys forsvinder i de øverste vandlag, er alt, der er rødt, ikke synligt derunder. Rejerne, vågmærens manke og rødfiskene kan ikke ses. Hvorfor er det vigtigt for disse dyr? Fisk spiser andre fisk eller andre organismer, der lever i vandsøjlen, såvel som plankton. Hvis et rovdyr er usynligt for sit bytte, mindskes dets reaktionstid. Det øger rovdyrets succesrate. På den anden side er rødfarvede byttedyr som små rejer usynlige for rovdyrene, og rovdyrene er desuden ofte selv byttedyr for større rovdyr. Så farven rød er en strategisk faktor i en marin gemmeleg.
Man kan konkludere, at den røde farve i marine organismer ikke er tilfældig. Den kommer af det fysiske forhold, at lys af forskellig bølgelængde absorberes forskelligt med stigende vanddybde. De korte bølgelængder når større dybder end de længere. Denne effekt påvirker mange marine organismers farve.
(Skrevet af Hauke Bietz, om bord på Pâmiut.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar