Grønlands Naturinstitut har fra starten af de årlige fiskeriundersøgelser med trawlere af Pâmiut-klassen registreret mål og vægt på stort set alle fisk og rejer, der er fanget under togterne. Adskillige biologer og mange studentermedhjælpere har arbejdet i døgndrift på sommertogterne for at måle og veje. Det er ind imellem ganske hårdt arbejde (det vil togt fires hold gerne skrive under på). Man bliver træt af fisk og rejer og nogle gange – hvis det er rigtig dårligt vejr – af tilværelsen generelt. Men alle er ind til nu kommet igennem med livslysten i behold.
Grønlands Naturinstitut har som resultat af det hårde arbejde en database med mere end to årtiers registreringer af de fiske- og krebsdyrarter, der er så vigtige for et land som Grønland. Både de kommercielt vigtige arter og disse arters fødegrundlag.
Da man begyndte på fiskeriundersøgelserne var hovedformålet at frembringe et datagrundlag for den videnskabelige rådgivning for kommercielle fisk og rejer. Det er det stadig. Men i en tid hvor man arbejder ihærdigt på at spore effekten af klimaændringer i naturen, har Naturinstituttets surveydatabase fået en helt ny betydning: Databasen giver en unik mulighed for at spore ændringer i den marine fiskefauna omkring Grønland i en periode på mere end tyve år. Det benytter man sig bl.a. af i et større EU-finansieret projekt (ATP, "Arctic Tipping Points"), som har til formål at finde eventuelle "vendepunkter" (eller "tipping points"), hvor faunaen ændrer sig pga. klimarelaterede ændringer i det omgivende miljø (man kan læse om ATP-projektet på Grønlands Naturinstituts hjemmeside – http://www.natur.gl/ – under klimacenteret).
Det har altså vist sig at være en god ide fra starten at registrere ikke blot de kommercielt vigtige arter, men også "bifangsten". Vi kan især takke nogle af instituttets tidligere biologer – Per Kanneworff og Dan Carlsson – for at have forstået betydningen af systematisk indsamling.
Selv om tyve år kan synes ganske længe, er dataserien måske utilstrækkelig til at afsløre "vendepunkter". Her gælder reglen: jo længere, jo bedre. For at øge (og bevare) dataseriens værdi er det derfor vigtigt, at man også i fremtiden fortsætter registreringerne af alt, der kommer op i trawlen.
Vi fortsætter i øjeblikket arbejdet og har lige forladt et område med dybe hellefiskestationer syd for Skjoldungen Banke omkring 63°N, hvor der er kommercielt fiskeri efter hellefisk. Vi har hevet data ud af hundredevis af fisk og har nu et ganske pænt billede af, hvordan både hellefiskebestanden og fiskefaunaen i øvrigt er sammensat netop her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar