banke hvor de store torsk plejer at være. For de fleste, og især dem fra
besætningen der har fisket kommercielt efter torsk, er der noget
specielt, næsten magisk over stortorsken. Derfor var luften elektrisk af
spænding som vi nærmede os banken. Er de der stadig? Er de taget et
andet sted hen?
Som de andre år, siden 2005, har der været nogle torsk i mange af
slæbene på østkysten. På denne lille banke, hvor torsken gyder, har
meterstore torsk dog stået skulder ved skulder hvert år, siden de kom
tilbage til Grønland. Skipper har fisket i Barentshavet efter torsk i
mange år, så allerede mens vi slæbte kunne han genkende de store
torskebuler på ekkoloddet. Da trawlet efter et kort slæb kom på dækket
var det med en fin portion af de gydetorsk som gerne skulle sikre
Grønlands fiskerimæssige fremtid. Armene op og stor glæde hos alle.
Armene på folkene i laboratoriet kom dog ned igen og var om aftenen en
anelse trætte efter at have håndteret de store torsk hele dagen.
Da området er meget lille vil et par trawlere lynhurtigt kunne støvsuge
dette område for torsk og vi ville ikke have glæde af afkommet fra disse
de næste mange år. Derfor har Selvstyret meget fornuftigt valgt at frede
området så vi forhåbentligt kan undgå den torskemæssige ørken vi
oplevede i 90'erne. En stor del af de torsk som netop nu fiskes
indenskærs på vestkysten, blev formentligt gydt for fem år siden i
området vi netop har besøgt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar