Data i nettet

Til forskel fra resten af den grønlandske trawlerflåde samler Pâmiut ikke fisk eller rejer, men data. Og hvor andre losser paller med søkogte rejer, bringer vi fangsten fra borde i en USB-nøgle, som indeholder en kopi af skibets database. Desværre har vi (endnu) ikke trådløs forbindelse til vores net på havbunden, så der er tungt og meget arbejde, som skal gøres af skib og besætning for at overføre data fra havbund til database.

På vores togt har vi ind til videre fyldt fangstdata fra 43 pletter på søkortet i databasen og er kommet lidt nærmere dette års status over tingenes tilstand på havbunden. Vi har på forhånd udlagt i alt et par hundrede stationer her på østkysten, og hvor det er muligt, gennemfører vi et trawlslæb og registrerer mængden af fisk, rejer, blæksprutter og koraller i trawlen.

Når trawlen først ligger på dækket, har skibsfører og fiskebesætning gjort deres arbejde. Derefter er det den videnskabelige besætnings opgave at registrere alt, der nu er kommet i trawlposen, så godt som overhovedet muligt. Derfor har vi et katalog af regler for, hvordan en fangst skal behandles fra start til slut. Regler vi skal overholde, for at vores data kan sammenlignes fra år til år.

Under dæk sorteres alle fisk, rejer, blæksprutter og koraller i bunker af samme art, som vejes hver for sig. Man kunne forledes til at tro, at en lille fangst betyder lidt arbejde, men det er langt fra tilfældet. En trawlpose med en fangst på 50 kg kan indeholde så mange forskellige arter, at det tager timer at komme igennem den. Omvendt kan et slæb på 500 kg rødfisk klares på relativt kort tid, fordi det kun indeholder én eller to arter (se Kajs indlæg fra d. 18/8).

Alle fisk af en art måles, med mindre der er så mange af dem, at det vil være spildt arbejde at måle alle (når man har målt et bestemt antal fisk eller rejer, får man ikke nødvendigvis mere brugbar information af at måle flere). I det tilfælde tager vi en mindre bunke individer ud og måler dem. De vigtigste arter som torskefisk og hellefisk behandles specielt grundigt: Vi måler ikke blot næsten alle individer i fangsten, men tager også øresten til aldersbestemmelse og registrerer køn og kønsmodenhed samt vægt af lever og kønsorganer. Alt sammen for at få det bedste billede af bestandenes størrelse, alderssammensætning, helbredstilstand og evne til at formere sig. Det er dyrt og omstændeligt, men det er nødvendigt, hvis vi skal have en ide om, hvor vores fiskeriressourcer er på vej hen.