lørdag den 13. august 2011

Makrel...

Det var ikke uventet, at den ville dukke op på et eller andet tidspunkt. Men nok ikke i den indpakning.

En 64 cm lang hellefisk havde helt tydeligt fået en god morgenmad; bugen var grotesk stor. Da vi lukkede op, dukkede den så op – makrellen. Meget lidt fordøjet, ca. 30 cm lang og – som billedet viser – umiskendeligt en makrel.

Den må altså være her et eller andet sted over Dohrn Banke. Det er første gang, vi ser makrel på Pâmiut. Historien fortæller også, at hellefisken jager i de frie vandmasser, og at den er lynhurtig. Man skal have de marine pigsko på for at fange disse hurtigtsvømmende makreller. Da Pâmiut ikke rigtig fisker i de frie vandmasser (kun på vej op og ned) og absolut ikke er hurtig, kommer vi her om bord sikkert kun til at se makrel i maven på hurtige rovfisk. Tak til dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar